Aktiviteter

Idégenerering og iværksætteri 

Hvordan opdyrker man innovation og lærer at få gode idéer, der kan danne basis for en iværksættervirksomhed eller løfte en virksomheds eksisterende produkter? Du bliver sat i gang med en brainstorming proces og prøver idéerne af. 

Fang solen – organiske solceller 

Få en grundlæggende introduktion til solenergi, teori om traditionelle og organiske solceller, solenergi og konvertering af solenergi til elektrisk energi. Deltag i en debat om brugbarheden af solceller og solenergi, samt fordele og ulemper. 

Få en gang strøm

Mangler du strøm? Så er det også her, du – via organiske solceller – kan oplade din mobiltelefon 

Lav dit eget delefællesskab

I Danmark elsker vi at eje, men behøver vi at eje alting?  
Nogle ting giver mening at dele, det kan være brætspil, værktøj, sportsudstyr og meget mere, som vi alligevel kun bruger nogle få gange om året.  

På den måde kan vi spare penge, plads og hjælpe andre.  

Kom og få viden om, hvordan du laver dit eget personlige dele-fællesskab med dem du har lyst. Vi deler allesammen med nogen, men hvis vi skaber struktur omkring det, så ved vi, hvem der har hvad og hvornår, så bliver det nemmere end at købe nyt – og du sparer penge og plads.

Endelig vil der være et speak omkring affaldsforebyggelse.

Fremkald dine klimaønsker

En stand hvor du kan ”fremkalde dit eget klima-ønske” for fremtidens Sønderborg.

Tag et polaroid-foto, skriv dit klima-ønske og hæng det på fotovæggen.

På standen låner du remedierne til at illustrere dit klimaønske.

Hvordan bygger du bæredygtigt?

Få en helhedsorienteret forståelse af udviklingen af bæredygtigt byggeri.

Der er fokus på DGNB – Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen – en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri.

Mød dem hos FGU, hvor du kan støbe i sten.

Generer elektricitet

Deltag i en konkurrence, hvor man dyster to og to på en håndcykel om at generere mest elektricitet og dermed hurtigst på en aktivator til at køre ud og ramme “end stop”. 

Der er deltagelse for to personer ad gangen, men bare rolig, der er vente-aktiviteter indtil det bliver din tur.

Pop-up Biblioteket

Fra dystopiske eventyr til hjertevarme kærlighedshistorier og alt derimellem – vi har noget for enhver smag. Og hvad er mere bæredygtigt end et bibliotek? Ved at låne bøger i stedet for at købe dem, reducerer vi vores klimaaftryk. Kig forbi, og slap af i vores hyggelige læsehjørne, del dine læseoplevelser med andre bogelskere, og få anbefalinger fra vores passionerede bibliotekarer.

Repair Café Sønderborg

Har du en ødelagt genstand eller stykke tøj? Frivillige fixere står klar til at hjælpe dig med at reparere og forlænge levetiden på dine ting, og sammen redder vi de gode sager fra skraldespanden. Repair Caféer verden over har til formål at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.

Politisk ungdomsdebat 

Brænder du inde med et spørgsmål relateret til verdensmålene? Så kig forbi, når elever fra Det Blå Gymnasium byder velkommen til en højaktuel og inspirerende ungdomsdebat med repræsentanter fra de politiske ungdomspartier. Her kan du høre om alt fra forebyggelse af mistrivsel blandt unge til, hvordan vi politisk kan sikre en mere bæredygtig fremtid. Debatten er modereret af Biblioteket Sønderborg.

Flugterfaring

Kom og hør, hvordan DFUNKs aktiviteter skaber repræsentation, kompetencer, fællesskaber og muligheder for unge, der er flygtet til Danmark.

Vi arbejder for at skabe trygge, stabile og udviklende fællesskaber for unge, der er flygtet til Danmark. Siden 2009 har vi sat rettigheder for unge, der er flygtet til Danmark, på dagsordenen og etableret en række indsatser, som spænder over alt fra lokale aktiviteter, fagmentorordninger, debattøruddannelser, lektiehjælp og vidensdeling.

Formidling af rent drikkevand

Deltag i spændende aktiviteter med SONFORs miljøformidler, hvor vi udforsker vandforbrug, vandets kredsløb, grundvandsbeskyttelse og vandbehandling.

Tag på en WOOP-løbetur i nærområdet og konkurrer i viden om vandforbrug, eller find ud af, hvor meget energi der kræves for at pumpe 100 liter vand.

Med Engineering skal vi løse udfordringer med filtrering af grundvand og lære mere om grundvandsbeskyttelse og vandets kredsløb.

Kom og deltag i en række af sjove spil (in english)

Rope game – a game consisting of teams, a rope, and a gamemaster

Wheel of facts – a physical wheel consisting of several questions that must be answered to get a reward.

Bingo of targets – a flyer about Silba will include a Bingo template that will involve 12 targets of the SDG.

Temporary tattoos – custom temporary tattoos are being put on the participant of the event.

Waterpong – with questions about SDG

Længdespringsmåtte og spørgsmål

Dialog med borgere

Stil spørgsmål til politiet og hør dem fortæller om politiets to uddannelser – politikadetuddannelsen og basisuddannelsen til politibetjent.

Udstyr

Kig på politiets udstyr og forsøg dig med en øvelse, der også bruges til optagelsesprøver til politiet.

Grænser, identitet og fordomme

Kig ind og prøv forskellige aktiviteter, hvor I skal forholde jer til grænsen og grænselandet som rollemodel. I vil få mulighed for at samtale om grænsens og især grænsekontrols betydning, både for de mennesker, der bor ved grænsen og dem, der bor langt væk.

I vil også få mulighed for at komme med jeres bud på, hvordan de gode erfaringer fra det dansk-tyske grænseland kan blive formidlet videre og blive inspiration for andre.

Klar til en grønnere fremtid? Tjek Danfoss ud!

Kig forbi Danfoss og se hvordan vi booster den grønne omstilling med robotter og elektriske løsninger!

Red verden med robotter? Ja, det kan du høre mere om her! Vi viser hvordan robotter ikke bare er seje, men også gør produktionen mere effektiv og sparer på jordens ressourcer.

Tjek vores mega seje el-lastbil ud! Den kører på ren strøm og er med til at bekæmpe klimaforandringerne.

Verdensmål 7 og 13? Dem fixer vi i fællesskab! Kom og få en snak med os og bliv klogere på, hvordan du kan være med til at gøre en forskel.

Snorkling

Oplev havets biologi og find arter under havets overflade. Kom med på snorkeltur på Biodiversitets Stenrev ved Det Marine Center.

Kræver tilmelding!

Snorkeltur 1: kl. 0930 – 1100

Snorkeltur 2: kl. 1130 – 1300

Livet på Land

Drop in og hør om biodiversiteten på Kær Vestermark – udgangspunkt Løkkegård og arealerne rundt om

Vi laver en bioblitz. Du finder arter og registrere dem på www.arter.dk

Kl. 09.00 – 14.00

Bæredygtigt byggeri

Interesserer du dig for byggebranchen og for den grønne omstilling af bygninger og byer?

Kom og se et rollespil med nuværende studerende. De vil præsentere nyt undervisningsmateriale Kunderejsen mod Bæredygtigt Byggeri og indbyde til rundbordssamtale og debat om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Værdikæden 

Mød os i vores pavillon med mock ups og tilhørende plancher. 

Hør om de materialer, vi bruger og om leverandørens led i værdikæden.

Speak for undervisere

Klimavenlige Vaner: Hvordan kan man skabe motivation hos elever ift. klima- og bæredygtighedsdagsordenen i undervisningen med fokus på at understøtte deres relevansopfattelse og konkrete handlekompetencer.

AFBUD – Concito har meldt afbud.
Vidensbyen står på standen, så kig forbi og få en snak om Concitos bud på undervisningsmaterialer.

Hygge på få m2

Kom og se et tiny house på 11 m2 – m. bad, toilet, køkken og seng

Du kan få en snak om materialer og produktion og fremtidens boligform.

Tænk ud af boksen og udfordr Tiny Hygge – stil kritiske spørgsmål til bæredygtigheden i deres huse.

Samkørsel og NaboGo

Bliv on-boardet til app’en. Du kan blandt andet lave dit eget kør-mæ-skilt eller tage en cykeltur rundt på pladsen og samle passagerer op til en sam-kørselstur.

Samkørsel er det oplagte valg, når man vil opnå markante og målbare CO2-reduktioner. Det kræver ikke nye anlæg eller materialeproduktion, men blot at udnytte eksisterende ressourcer: de tomme sæder i private biler. Det er let at samkøre med nabogo appén.

Energipatruljen

Mød Energipatruljen og hør dem fortæller om deres arbejde.

Hør dem udfordre lærere og voksne fra andre skoler i, hvorfor de ikke har en energi- eller klimapatrulje.

Kom og se den gigantiske humlebi, lav et patchworktæppe, mal en bænk, smag, quiz og meget mere.

Performance Akademi Sønderborg

Kom og se udvalgte kortfilm på storskærm:

Dejavu
Handler om en pige der har angst og hendes opfattelse af verden

Mørk
Handler om at være ny og være udenfor.

Magtesløs
Det er ikke i orden at slå børn.
De fleste vil nok være enige, men ikke alle. Selvom vi lever i 2024, er der stadig forældre, som slår deres børn. Det er ikke et løst problem.

Stemning på pladsen

Lyt til Musik overalt på pladsen. Musikskolens MGK-hold sørger for, at der er underholdning for dine øregange hele dagen.

Find dem på den mobile og den akustiske scene.

Mød forskellige afdelinger fra Sønderborg Kommune

Fødevarekoordinator

Vores fødevarekoordinator gør dig klogere på Stop Madspild.

Byrådet

Du kan lytte til politikere fra Sønderborg Byråd, når de stiller op til debat med Anna Lin. Det foregår på den mobile scene.

SAABU

SAABU klarer skraldet, græsarealerne og holder stierne fri på Kær Vestermark, så vi kan være her i dag. SAABU er et værksted for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og står for Sønderborg Afklaring, Aktivitet, Beskæftigelse og Udvikling.

Tag fat i Vidensby Sønderborg, hvis du vil guides igennem dagen. De er her for at hjælpe dig.

Rapolitics
Kl. 11.00 – 11.30
Kl. 12.10 – 12.40

Quiz om bæredygtighed
Dropper ind løbende på dagen og quizzen afholdes når der er minimum 5 deltagere (max antal pr gang: 25 deltagere)

Politisk debat
Kl. 10.00 – 10.30
Kl. 10.50 – 11.20
Kl. 12.00 – 12.30
Kl. 12.50 – 13.20
50 siddepladser pr. gang – Kræver tilmelding!

Verdensmålsfodbold
Fra kl. 9.30 – 13.00 afholdes der kamp hver halve time, 10 deltagere pr kamp (5 på hvert hold)
Kræver tilmelding!

Affaldssortering
Dropper ind løbende, man kæmper 2 mod 2

Genbrugsbutik -tøj
Åben hele dagen

Mød Center for Verdensmål

Kær Vestermark er Center for Verdensmål. Du møder derfor Center for Verdensmål over det hele. Kig på plancherne og få fortællingen om stedet. Du bliver budt på både læring og oplevelser om bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål.

Besøg permahaven og bliv klog på æbler

Der findes rigtig mange æblesorter, hver med sin smag, høsttidspunkt og brug. Nogle smager bedst rå, andre, når de er presset til most, andre stegt eller tørrede.

Kom og få en snak om æbler, pres æblemost, steg æbler over bål, kog mos af blanding af 3 sorter og smag tørrede æbler.

Kræver tilmelding!

Sådan hjælper vi

SOS Børnebyerne arbejder for, at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – hvad enten det er i barnets biologiske familie eller i en ny SOS-familie.

Kom og besøg standen og hør om deres vigtige arbejde.

Hackathon

Mød op og oplev masser af elektronik – åbn op – se hvad der gemmer sig og få kendskab til og indsigt i, hvad der gemmer sig i elektronikkens verden. Få hands-on-erfaring ved at være med til reparationerne.

Kan man have det vildt sjovt, mens man lærer om Verdensmålene?

Kom og leg med, åbn din hjerne op og spil et skægt og anderledes spil, hvor du får viden om de 17 Verdensmål.

Kun for undervisere. Meld dig til en workshop, som kan bruges umiddelbart bagefter i klasselokalet. Begrænset antal pladser. Læring, der foregår under leg, er et vidundermiddel, som får læringen til at “sætte sig” og gør det indlærte nemmere at huske. Der bliver undervist i, hvorfor hjernen “åbner op” når vi leger. Vi bruger spillet PlayProp, hvor vi tester fokus, reaktion og viden omkring de 17 Verdensmål.

Du kommer med sikkerhed til at grine.

Kræver tilmelding!

Kom med på en walk and talk med indlagte opgaver

Hvilke planter lægger du mærke til på gåturen? Hvilke virksomheder møder vi?

Vi observerer, tager fotos undervejs og forholder os til ”Livet på land”, vandhåndtering og energiforsyning. Hvordan kunne du ønske dig, at det var?

Tidsplanen:
09:30 – 10:15
10:30 – 11:15
11:30 – 12:15
12:30 – 13:15

OBS: Klassetilmelding, hvor lærer/underviser også deltager

Kræver tilmelding!