5 børnevenlige feriedage på Kær Vestermark
– med familiens byggeprojekt, fællesskab og hygge
Skal familien have bygget en bænk, en fuglekasse eller måske et hundehus? Så er Byggefestivalen et oplagt
sted at gøre det. I 5 dage kan familien bygge deres eget projekt, som kan tages med hjem, når festivalen er
slut. Deltagerne får som en del af billetten stillet professionelt værktøj og materialer til rådighed. Hvis der
er brug for hjælp, kan kyndige håndværkere spørges til råd.
Når der en gang i mellem er brug for en pause, kan man deltage i en af de mange workshops. Der er både
byggeworkshops, hvor man kan lære mere om værktøjshåndtering og særlige byggeteknikker, og en lang
række kreative workshop f.eks. yoga for de voksne og ansigtsmaling for børnene. Hvis man bare gerne vil
have en pause, er Kær Vestermark et skønt rekreativt naturområde, der lægger op til at blive udforsket.
Der bygges i løbet af dagen og hygges om aftenen. Det vil være muligt at lave sin egen mad i folkekøkkenet
eller man kan købe lækkert færdiglavet mad i restauranten for rimelige priser. Om aftener vil der være musik,
sociale lege og hygge. Se det endelige program på www.byggefest.dk
Overnatning foregår i medbragt telt på 2 forskellige teltpladser eller i egen bil.
Så brug en uge af sommerferien 2025 på et brag af en familiefestival med fokus på byg og hyg for hele familien.
Vi ses på Kær Vestermark.
Fakta:
Byggefestivalen arrangeres af Center for Verdensmål, Sønderborg Kommune i samarbejde med Foreningen
Byggefestival Skaberkraft. Derudover er der en lang række sponsorer og ikke mindst frivillige, der bidrager
til afviklingen af årets Byggefestival.