lørdag 30. august 2025 kl. 13.00 - 16.00
Maden og fællesskabet omkring køkkenbordet er vigtigt i et hvert hjem. Maden handler om sundhed, produktionsmetoder og kvalitet. Vi bruger en stor del af husholdningsbudgettet på vores mad, så det handler også om at undgå madspild mest muligt.
Med Mad med Mening vil vi gerne invitere dig til et arrangement, hvor vi har fokus på at inspirere og give smagsoplevelser, opskrifter og ideer, som du kan tage med hjem og selv afprøve efterfølgende.
Mad med Mening har fokus på sundhed, grøn mad og madspild. Du vil kunne besøge
- Informationsstande – hvor du kan finde masser af inspiration og cool facts
- Aktive stande hvor du kan få smagsprøver og købe med hjem
- Debatscene hvor eksperter fra hele landet inspirerer til nye måde at gribe tingene an på
- Underholdning for de mindste
Deltagelse er gratis. Tilmelding er ikke nødvendigt.
En dag for hele familien.
Det er Bæredygtig mad i Sønderborg Kommune og Center for Verdensmål, der er initiativtager til arrangementet.
