Sønderborg Naturcenter blev indviet med manér

Sønderborg Naturcenter blev indviet med manér

Der var både høj sol og højt humør, da Naturvejlederne bød velkommen til det nye Sønderborg Naturcenter.

Som led i det store arbejde med at omdanne Kær Vestermark til Center for Verdensmål er Naturvejlederne flyttet ind i det nye Sønderborg Naturcenter. Lørdag den 7. maj 2022 var der derfor inviteret til indflytningsfest med rundvisning og fuld drøn på naturformidlingen.

Den gamle udflyttergård Frydendal – og senere miltærdepot – er flot renoveret ud fra principper om bæredygtighed og med Verdensmålene for øje, og Naturvejlederne kunne derfor stolte præsentere bygningen og de smukke omgivelser for offentligheden og inviterede gæster. Naturligvis blev de besøgende også inviteret på et hav af aktiviteter i og med naturen, hvor der blandt andet blev lavet mad over bål, undersøgt liv i vandhullet og dissekeret en odder.